I "gamle dage" - før der var noget der hed elektroniske lommeregnere og computere - var der stadig behov for at kunne lave udregninger, der var for avancerede/besværlige til at lave i hovedet eller på papir.

Til dette brugte man mekaniske regnemaskiner - regnemaskiner som virker uden brug af strøm og elektroniske kredsløb.

Grundlæggende findes der to typer mekaniske regnemaskiner: Dem der kun kan lægge sammen og trække fra, og dem der også kan gange og dividere.

Et eksempel på den første slags er Comptometer, som er en fuldt-tastatur (9 taster for hvert ciffer) taste-drevet regnemaskine. Dette betyder at selve beregningen foregår hver gang man trykker på en tast.

Et eksempel på den anden slags er Odhner, som er en rotations stift-hjul regnemaskine. Dette betyder at man først sætter alle cifre og derefter bruger et håndsving til at udføre selve beregningen.